Lokalhistorisk Forening
i Ellidshøj, Svenstrup og Godthåb

Svenstrup

Forside
Én side op
Trap Danmark
P. Bødkers erindringer

Vestre mølle - 1910Navnet Svenstrup kommer af Svens Torp, der på gammelt dansk betyder Svens Mark, og det fortæller os, at landsbyen med det navn er dannet i vikingetid/tidlig middelalder. Udgravninger har dog vist, at der både nord og syd for ådalen har ligget landsbyer i jernalderen – altså for godt 2000 år siden.

 Svenstrup ligger også i dag omkring Guldbækken, der tidligt har leveret vandkraft til de to vandmøller: Østre og Vestre Mølle. 

To vigtige færdselsårer mødtes desuden i Svenstrup: den østlige Hobrovej og den gamle okse- eller hærvej Gammel Viborgvej. I Svenstrup lå det frygtede vadested, hvor der i 1700-tallet blev slået bro og et brohus opført, som senere blev til Svenstrup Kro.Svenstrup Kro - 1906

Svenstrup stationSvenstrup blev stationsby efter 1869 og herfra udgik fra 1899 privatbanen til Nibe-Hvalpsund.

 Byen var indtil omkring 1870 en udpræget bondelandsby, men fik i årene derefter flere håndværksvirksomheder. Et andelsmejeri blev oprettet i 1890 og Brugsforeningen i 1906. Syd for byen blev det store Flødal Kridtværk etableret i 1876 og var længe byens største arbejdsplads.

Svenstrup voksede stærkt i denne periode, og den gamle skole fra 1831 på Svenstrup Skolevej blev afløst af en større, der kort tid efter heller ikke var stor nok.Luftfoto af AKFA  midt i Svenstrup

 Med de to verdenskrige stagnerede væksten, og først i 1960erne tog udviklingen for alvor fart. Byen voksede eksplosivt. Dens beliggenhed opfyldte manges ønske om at bo på landet, men i forholdsvis kort afstand til byen.

Fra 1980 og frem til i dag har mange større virksomheder etableret sig langs Hobrovej. Den nære beliggenhed ved motorvejen er én af drivkræfterne bag denne udvikling.

 

Indbyggertallet i: 1787 1890  1996
250 950  4800

 

Om Foreningen ] Hvad har arkivet? ] De tre byer ] Nyheder ] Links ] Indholdsfortegnelse ]