Ellidshøj Sogn
Trap Danmark 1961

Befolkning i 1921: 753 (1801: 205, 1850: 191, 1901: 475), boende i 154 Gaarde og Huse. Det samlede Hartkorn (1905): 109 Tdr.; 19 Gaarde med 105 og 23 Huse med 4 Tdr. Hartkorn, samt 2 jordløse Huse.

Ejendomsskat (1920): 1742, deraf Jordværdi: 802. Areal: 1690 hektar, hvoraf (1919) besaaet med Rug 116 hektar, Byg 32, Havre 143, Blandsæd til Modenhed 121, Kartofler 96, Foderroer 112; Brak udgjorde 93 hektar, Grønfoder og Græsning 583, Haver o.l.13, Tørvemoser 34, Skov 124, Heder og Lyngbakker 174, Vandarealer 2. Kreaturhold (1922): 202 Heste, 871 Stk Hornkvæg (deraf 456 Køer), 10 Geder, 171 Faar, 715 Svin (1914: 789).

I Sognet Byen: Elleshøj (Ellidshøj; 1363 Heluershøu; 1406 Ælweshow) med Kirke, Skole, Forsamlingshus, 2 Købmandshandler, Gæstgiveri, Mølle, Gødningskalkfabrik, Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition. Samling af Gaarde og Huse: Elleshøj Vesterhede, -Østerhede, Anneruphuse (opstaaet ved Udstykning af Raakildegaard (1446 Raakiælde)) med Skole (opf¢rt 1920), Teglværk og "Raakilde Tørvefabrik", Bonderup (1407 Bundrup). Gaarde: Holmegaarden, Annerup (1610 Annderup), Ærtebjærggaard.

Elleshøj Sogn, een Sognekommune med Annekset, har Tingsted i Nibe og hører under Rets- og Politikreds Nibe Købstad m.m., Aalborg Amtsstuedistrikt, Amtets søndenfjordske Lægekreds, Nibe Skatte- og Vurderingskreds, Amtets 5. Folketingskreds, 1. Forligskreds og 5. Udskrivningskreds 384. Lægdsrulle. Kirken er selvejende.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, samt Vaabenhus mod Nord. Skib og Kor er fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, overhvælvede i den senere Middelalder. Den firkantede, romanske Norddør og et Vindue er bevarede, ligeledes Korbuen med skraakantede Kragbaand. Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra Renæssancetiden. Alterbord af Granit med Relikviegemme. Altertavlen er fra Slutningen af 17. Aarhundrede med et Maleri fra Midten af 19. Aarhundrede (Christus med Lammet). Kalken er 1693 skænket til Svenstrup Kirke af Mads Christensen Klestrup og Hustru. Malmstager fra 1623. Lille romansk Granitfont. Udskaaren Prædikestol fra Renæssancetiden (Begyndelsen af 17. Aarhundrede). Klokken er fra den ældre Middelalder. Ligsten over Præsten Christen Sckalesin død 1789.

Elleshøjgaard var 1485 forlenet til Jon Viffertsen af Vor Frue Kloster i Aalborg.

Raakilde nævnes 1446, og 1579 blev Raakildegaard af Kronen mageskiftet til Niels Jonsen (Viffert); 1630 tilhørte den Fru Anne Høeg, hvis Søn Folmer Rosenkrantz 1648 skrives til den, men 1651 skødede han den til sin Søn Ove Rosenkrantz, der beboede den ene Halvdel af den, mens den anden (6½ Tdr. Hartkorn) og Annerup var bortfæstede. Ved hans Død ca. 1678 tilfaldt den hans Søster Ellen Rosenkrantz, slægten Preben Banners, og var da forøget med Annerup til 27½ Tdr. Hartkorn; hun pantsatte den straks til Amtsskriver Mogens Willumsen. 1682 blev den af Rentekammeret erklæret for en Bondegaard. Mogens Willumsen's Søn Peder Willumsen i Aalborg solgte den (23, med Gods i alt 30 Tdr. Hartkorn) 1697 for 1.000 Rigsdaler til Severin Brønsdorff til Randrup; 1719 benævnes den Forpagtergaard; 1765 laa den under Revsnæs. 1787 tilhørte den (23½ Tdr. Hartkorn) Niels Ibsen, død 1825, derefter hans Enke og fra ca. 1840 Adam Fauerschou, der købte den for ca. 14.000 Rigsdaler og 1855 solgte den (31 Tdr. Hartkorn) for 86.000 Rigsdaler til Admiralinde S.E.Zahrtmann, død 1858, hvis Datter Wanda Zahrtmann 1863 ægtede Hofjægermester Greve C.C.S.Danneskiold- Samsøe, der 1874 solgte den for 54.500 Rigsdaler til Brødrene Hjort i København, af hvilke Grosserer A.E.Hjort, død 1905, solgte Raakildegaard 1903 for 130.000 Kr. til J.L.Hjorth til Tustrup. 1912 solgtes den for 170.000 kr. til Husmændenes Udstykningsforening og udstykkedes. Navnet kommer af en Kilde ved Gaarden. I forrige Aarhundrede kaldtes Gaarden en Tid lang Annerup, efter ovennævnte Annerup der var tillagt den.

Søndergaard i Bonderup blev 1477 mageskiftet af Joh. Lang til Bispen i Viborg, som 1488 fik nyt Skøde paa den af May Jonsdatter.

Ved Bonderup laa Herredets Tingsted fra 1688 til omkring 1734.

Spredt i Sognet er paavist mindst 30 Gravhøje; deraf har en Gruppe paa 8 Høje ligget nordligst, ved Bonderup, men den er nu ødelagt. Sognets mærkeligste Oldtidsminde er den fredede Elleshøj: et udgravet, jordfrit Gravkammer, 3,2 m. langt, 1,3 m. højt, bygget af 8 Bæresten og 1 Overligger og med Indgangsaabning paa østlige Langside; den Kamret omgivne Jordhøj er kun delvis bevaret. Under Elleshøj er endvidere fredlagt 3 Gravhøje. De 3 Tværhøje ved Hedehuse er tildels forstyrrede.

Litt.: A.C.Nielsen, Et lille Bidrag til det jyske Landsbyskolevæsens Historie, i Saml. t. j. Hist. 3. R.I. page 494.0